Gerthasmindes bevarende lokalplan
Gerthasminde har den største koncentration af højt bevaringsværdige huse i Odense, og kvarteret har siden 1991 været omfattet af en bevarende lokalplan.
I 2021 blev en ny bevarende lokalplan vedtaget.
Her er et link til den gældende bevarende lokalplan 0-1017:
Gerthasmindes bevarende lokalplan
Gerthasmindes historie
Gerthasminde blev udtænkt i 1912 af handelsgartner N.P. Rasmussen og sønnen Emil, og handelsgartner Rasmussen tænkte ikke kun på tegnebogen, da han besluttede at udstykke sit gartneri. Han ville se noget kønt omkring sig, og københavner-arkitekten, den jugend-prægede professor Anton Rosen fik til opgave at skabe et beboelseskvarter med forbillede i engelske og tyske havebyer. Med haver, der nok skulle være smukke, men ikke for store. Det skulle jo også være sådan, at beboerne kunne overkomme at passe dem.
De første Gerthasminde-huse – de store villaer ud mod Vandværksvej – blev opført i årene 1912-1916 på bestilling af det bedre borgerskab. ”Gangen i Arbejdet var den, at intet Hus opførtes, uden at der var en Lejer forhaanden”, noterede arkitekt Rosen i 1917, og hvert hus blev tegnet i samarbejde med lejeren. Eller ”med forskellige Personligheder, hvad der jo altid bidrager til at gøre Bebyggelsen livligere”, som han tilføjede.
Efter 1. verdenskrig lå byggeriet stille, men siden, i årene 1924-1925, kom de tætte rækkehus-stokke til, og i trediverne var Gerthasminde fuldt udbygget. I princippet er rækkehusene skåret efter samme læst, men alligevel er der ikke to, der er ens. Karnapper, facader og verandaer er forskellige, gårdhaverne ligeså, og således har hvert hus sit eget særpræg. Som i øvrigt ikke kan ændres væsentligt, idet Gerthasminde Beboer- og grundejerforening sammen med Odense Kommune i 1987 enedes om at udarbejde en bevarende lokalplan, der forhindrer nuværende og kommende lejere i at male husene blå eller bygge grimme carporte. Den første bevarende lokalplan 2-448 trådte i kraft i 1991. I 2021 vedtog byrådet en ny lokalplan 0-1017.
Og navnet Gerthasminde? Det skyldes handelsgartner Rasmussens kone, Gertha, som døde et år før, byggeriet blev sat i gang. Hun nåede således ikke selv at se, hvad hun havde lagt navn til. Men mon hun ikke ville have været tilfreds med resultatet?
Af Hans Kiel, Gerthasminde 52